Primæ​rbehandling hos Midtgaarden

Misbrugsbehandling for personer på 18 år og op efter

Vores institution et lokaliseret Sejstrup nær Esbjerg, og vi tager imod personer fra hele Jylland samt resten af Danmark. Vi tager naturligvis altid hensyn til diagnosticerede psykiatriske problemstillinger, eller tilfælde, hvor der er mistanke om psykiatriske problemstillinger.

Primærbehandlingen strækker sig over ca. 6 måneder efter endt afgiftning. Eftersom det er store forandringer en beboer skal gennemgå inden for denne forholdsvis begrænsede tidsramme, arbejder vi målrettet med at fremme denne forandring.

Det gør vi gennem gruppemøder, hvor gruppens erfaringer i forhold til forskellige problemstillinger bliver brugt som rettesnor for den rådgivning, der foregår i gruppen. Der er naturligvis altid en terapeut til stede under gruppemøderne, som sørger for at fastholde fokus og har ansvaret for at tonen i gruppen til enhver tid er respektfuld overfor den beboer som er på.

Forståelse for misbruget

Formålet med primærbehandlingen er, at beboeren opnår forståelse for den lidelse som misbruget har udviklet sig til, ligesom vi forsøger at identificere de forandringer i personlighed og livsstil, som vil være nødvendige at gennemføre for at opretholde stoffrihed.

Det kan til tider vise sig nødvendigt at arbejde videre med disse temaer på et mere personligt plan, og skønnes dette nødvendigt, arbejder vi individuelt med den enkelte beboer, enten via samtale- eller egentlige terapiforløb.

I primærbehandlingen tilstræber vi os hele tiden at personliggøre de praktiske og terapeutiske værktøjer på en måde, der sætter beboeren i stand til at integrere dem, i stedet for at opfatte det som en del af et stort teoretisk eksperiment. Det vil sige, at vores arbejde altid tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger der er erkendt af beboeren, og som er blevet synlige via gruppearbejde, individuelt arbejde eller adfærd i det daglige. Ved at arbejde på denne måde, er det hele tiden beboerens personlige arbejde som er i fokus, også når arbejdet foregår i gruppesammenhæng.

Vi ser det hele menneske og respekterer grænser

En del af at betragte beboeren som et hele, betyder i vores terminologi også at respektere beboerens grænser for, hvad de ønsker at arbejde med på nuværende tidspunkt. I praksis betyder dette at vores beboere meget sjældent føler sig konfronteret omkring deres personlige arbejde.

Vi betragter det som en del af vores opgave som professionelle at finde en vej udenom beboerens blokeringer, som gør det muligt for beboeren atter at blive aktiv aktør i forandringsprocessen. Det er vores erfaring, at denne metode er mere effektiv på langt sigt.

Undervisningsmoduler i primærbehandlingen

Den anden væsentlige del af primærbehandlingen er undervisningsmoduler, som bruges til at forklare temaer om afhængighed, fysiologiske, psykologiske og medicinske forklaringsmodeller.

Der undervises i forskellige opfattelser af personlighedsstrukturer, om forskellige terapeutiske og behandlingsmæssige indfaldsvinkler, og ofte afsluttes undervisningsforløb med gruppearbejde som har til formål at integrere den viden som beboeren har tilegnet sig.

Ved afslutning af primærbehandling påbegyndes tilbagefaldsbehandling og -forebyggelse, som det sidste skridt inden udslusningen.

Kontakt os og hør mere om muligheden for døgnbehandling

Har du brug for at få hjælp til at komme ud af misbrug, eller er du i kontakt med en, som har det? Så er du meget velkommen til at ringe hertil på telefon 75 17 20 80 og høre mere om døgnbehandling og Midtgaarden generelt.

Du kan også sende en e-mail til os på post@midtgaarden.dk, hvis du vil høre mere om alkoholbehandling, behandling af dobbeltdiagnose eller noget helt andet.

Du kan læse mere om vores behandlingstilbud, metoder, personale m.v. her på hjemmesiden, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til os.

Skriv til Midtgaarden

​Felter markeret med * skal udfyldes.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Midtgaarden

Den Selvejende Institution Midtgaarden

Stenbrovej 2, 6740 Bramming

Klik her for rutevejledning

Telefon: 75 17 20 80​

E-mail: post@midtgaarden.dk

"Et rigtig godt sted med gode minder og fantastisk rådgiver med hjertet det rette sted..."

Vi har gennem tiden haft mange gode forløb, og hjulpet folk over på den anden side. Læs flere gode anmeldelser her.